Nonfirmation, ja, jeg er nødt til at tage emnet op, for det
er et så fjollet og typisk tegn på den tid vi lever i.
Af en eller anden grund,
skal børn, der ikke gider yde, have lov til at nyde alligevel. Det er helt i
orden, at de ikke vil konfirmeres, men hvorfor skal det fejres med en fest og
en masse gaver.
Hvis de senere kommer og siger at de ikke vil giftes, skal der
så være et nonbryllup med gaver og kage og klink på glassene.
Hvem har dog fundet på det langt ude koncept? Jeg
forestiller mig, at nogen hellere ville finde 20.000 kr. for at deres lille pus
ikke skulle blive hysterisk, end at tage kampen (som i øvrigt skulle have været
taget mange år før) om hvorvidt det er rimeligt at få det samme, som de børn,
der går hele forløbet igennem.
Så er det barn gået hen til sine venner i skolen
og har fortalt det. Fed fidus tænker vennerne og går hjem til deres forældre og
siger at de heller ikke vil konfirmeres og så ruller snebolden.
Det spreder sig
stille og roligt som ringe i vandet, foregangsbørnene har taget slæbet, der har
været lange diskussioner og hysteriske anfald og endeløst plageri, men til
sidst er forældre rundt omkring bukket under og nu hænger alle på et latterligt
koncept, som tilmed har fået et lige så passende latterligt navn.
Well played kids.
Nonfirmation …
Det er da overhovedet ikke et latterligt koncept, hvis ikke man tror på gud. Jeg tænker sådan om det, at konfirmation er latterlig, hvis man ikke tror på gud. Man skal da ikke sige ja til, at tro på gud, hvis ikke man gør. Det synes jeg er latterligt, og derfor finder jeg selv nonfirmation passende, fordi jeg kun tror på nogle af de værdier der er i kristendommen. Jeg synes ikke, at man behøver, at fejre, at man tror på gud og dermed heller ikke, at man ikke tro på gud. Jeg synes egentlig bare, at det er en mærkelig tradition, fordi hvorfor er det egentlig noget der skal fejres.
SvarSlet