Uddannelsesloft

Jeg skriver det lige igen; uddannelsesloft ... helt firkantet betyder det: der er grænser for hvor meget du må uddanne dig. Og det er lige hvad der er, ikke endnu, men meget snart.
På engelsk findes et rigtig godt udtryk: brain fart (hjerneprut), det betyder, at man glemmer at tænke sig om og derfor siger eller gør noget åndssvagt. Og det er lige præcis det, der er sket for regeringen i denne sag, en massiv brain fart.

Vi hører meget om, at de studerende skal skynde sig at komme igennem deres uddannelser, de bliver endda belønnet økonomisk, så de kan komme ud og arbejde, nu må de så også kun tage én uddannelse, selvom der er snak om, at hvis man vil betale selv, kan man tage en til, men jeg behøver vel ikke forklare hvor håbløst det er.
Der er også meget snak om folkeskolerne, som i den grad er gået fra ringe til udpræget ringe med den nye reform og flere børn bliver tabt, fordi skolerne ikke magter at løfte opgaven med at differentiere undervisningen, så alle eleverne bliver tilgodeset.

Alligevel har vi den frækhed, at kalde os et videnssamfund, vi ved noget, vores vigtigste eksport er viden ... og bacon.
Vi må gå ud fra, at dem der sidder i toppen godt ved, at vi har hængt vores ry på én knage, nemlig den knage, der står viden på, men alligevel står de og piller ved skruerne, "den ene skrue er løs, gad vist om der sker noget hvis vi piller den ud."

Svaret er JA! 

Ja, der sker noget hvis I piller den ud, knagen svinger ned og måske falder ryet på gulvet, måske bliver det hængende, vi ved det ikke, men vi ved, at der går ikke lang tid før hele knagen med resten af vores ry falder ned med et brag og hvad har vi så. Intet, det er hvad vi har.

Jeg ved godt, at lige nu sidder der en og siger: "men det er jo for at stoppe uddannelseshopperne ..." og til det vil jeg bare sige stop nu dig selv, du er en idiot at høre på, det handler ikke om uddannelseshoppere, det handler om penge og om at udhule velfærdssystemet, så der bliver indført brugerbetaling samtidig med høje skatter.
Det gør man ved at de gratis ting bliver så ringe, at vi vælger selv at betale for noget bedre, som fx privatskoler, privathospitaler osv.

Men tilbage til uddannelsesloftet, det er verdens dårligste ide og det vil skabe større social ulighed, for det er kun folk med penge, der så kommer til at få de uddannelser, som kræver at man læser videre på en ny uddannelse, eller at man har en lignede uddannelse, så man kan komme ind på kvote 2.
De fattige (som vi jo ikke har i Danmark, fordi regeringen ikke vil fastsætte en fattigdomsgrænse) mister fuldstændig retten til højere uddannelse, men hvem tager sig af det, vi skal jo også have nogen til at gøre rent og til at samle skrald op.

Indkøb

Der står jeg så, i en supermarkedskø med en vogn, der er fyldt til randen og lidt over, jeg har handlet stort ind. Det har taget lang tid og nu vil jeg gerne ud og hjem, så hurtigt som muligt.

Foran mig står en dame med en vogn, hvori der er varer nok til ca. en posefuld. Hun lægger sine varer meget omhyggeligt på båndet, hun har tydeligvis en bestemt rækkefølge tingene skal ligge i og en bestemt retning de skal vende i, de skal også ligge med en bestemt side opad, og ikke altid den med stregkoden. Det kræver omhyggelighed og god tid at følge det her system.

Hun har købt fire pakker hakket kød, de har stået på kanten og ventet på, at alle de andre varer er kommet på båndet, og nu danner de bagtrop. Jeg undrer mig over hendes system, jeg er helt med på ideen om, at nogle varer venter til de andre varer er kørt, jeg lader fx chips og de små youghurter vente og indimellem frugt ud fra tungest-størst-og-mest-firkantet-først-teknikken, for det gør det lettere at pakke og de skrøbelige ting bliver ikke mast. Men kødet til sidst forstår jeg ikke.

Mine varer bliver lagt op og jeg haster ned i den anden ende, for at få dem så hurtigt ned i vognen som det er menneskeligt muligt, men hvad er nu det, nogen har efterladt en vogn midt i gangarealet. Jeg skubber til den tomme vogn med min egen, for den ser herreløs ud og jeg har travlt. Vimsende fra den anden side af kassebåndet, kommer den lille dame fra før, det er hendes vogn, hun har ikke skænket det en tanke, at hvis hun efterlod den midt i det hele, ville den stå i vejen.
Jeg får alle mine varer ned i vognen i nogenlunde god ro og orden og betaler, overfor mig står den lille dame stadig og pakker sin ene pose med varer, jeg håber hun har lagt kødet nederst denne gang. Ud med mig.

JEG BLIVER SÅ FRUSTRERET! 


Kom nu afsted, så lang tid må det ikke tage at komme igennem kassen, du er til besvær for alle omkring dig. Det der burde være, er en kasse til dem, der har al tid i verden og en til dem, der bare vil ud og videre. Den hurtige skal udstyres med den hurtigste kassemedarbejder, det skal ikke være en, der tjekker æggebakkerne eller sætter elastikker om varerne, det skal bare være bip, bip, bip og afsted, og den langsomme kan så blive betjent af en sød dame med et glimt i øjet og et smil på læben, der er tid til at småsludre på vej igennem kassen og æggene bliver tjekket.
En anden løsning, er pakkefolk, nogen, der står for enden af båndet og pakker ens varer, så bliver damens varer pakket hurtigt og effektivt, på en fornuftig måde og hun er ude af døren i rimelig tid.
Det vil spare mange mennesker for mange frustrationer.

Curlingforældre

Vi har en kvinde på vejen, som gør alt for sine børn. Ikke som i gør alt på den søde puttemorsmåde, men som i at hun gør ALT for dem.

Den yngste hun har er ni og han bliver kørt i skole hver morgen og hentet hver eftermiddag i bil. Der er mindre end en kilometer til skolen, det tager hende ca. 30 sekunder at køre derhen, åbne døren, ud med drengen, lukke døren og 30 sekunder hjem igen. På de kolde morgener tager det længere tid at skrabe is end at aflevere drengen. Hvis han skulle cykle selv, er der stier hele vejen, så han behøver ikke på noget tidspunkt at krydse en vej, og stierne er nyasfalterede, så han kan frit vælge mellem sin fine nye cykel, sine fine nye rulleskøjter eller et af hans mange løbehjul.

For at være fair, har jeg set ham cykle i skole selv, med sin mor bagefter i bil med tasken og jeg har set ham gå hjem fra skole, med sin mor, som bar tasken og gymnastiktøjet. Så han kan godt, han behøver bare ikke.

 

Jeg ved godt, at det er grænseoverskridende, at give de små pus deres selvstændighed, men hvilken slags mand bliver han, når hans mor gør alt for ham. Hvordan skal han nogensinde lære at klare sig selv, når han ikke behøver at røre en finger.

Som forælder er det den mest tåbelige fejl at begå, det er dit job at sørge for, at poden bliver klædt på til livet, hvis han ikke lærer det, har han tabt på forhånd. 

Giv slip, tag et skridt tilbage og se hvor godt den lille fyr klarer sig, når han får lov.

Spirit cooking

I slutningen af den amerikanske valgkamp hørte jeg en kvinde udtale, at Hillary Clinton havde deltaget i spirit cooking. Ifølge damen, var spirit cooking et satanisk ritual, hvor man blander forskellige kropsvæsker og skriver på væggene for at forbande andre mennesker.
Jeg tænkte mange ting da jeg hørte det, men ikke noget, der kom i nærheden af den forfærdelse hun tydeligvis følte, det eneste forfærdelige jeg umiddelbart kunne se, var den massive dumhed hun udviste.

Hun var kristen på den der måde, hvor hun var overbevist om, at dem, der ikke er kristne er fortabte, og skal tilbringe evigheden i skærsilden. Hun var overbevist om, at satanisme har sin berettigelse som trosretning, og ikke bare noget, som usikre unge leger med, fordi de ikke ved hvem de er.

Hendes urokkelige tro på, at man kan forbande andre mennesker ved hjælp af kropsvæsker og ord er ignorant på et plan, hvor man kan undre sig over hvordan hun kan fungere i verden.
Og det er ikke kun et spørgsmål om tro, i mange tusind år har folk prøvet at kaste forhekselser over andre uden resultat. I vore dage bør voksne mennesker ikke tro på sådan noget, og hvis de gør, så skal de holde det for sig selv.

En hurtig søgning på spirit cooking, afslører, at der rent faktisk er tale om et stykke performance art udført af en jugoslavisk kunstner ved navn Marina Abramivic, der er ikke noget magisk eller satanisk ved det, det er bare lidt underligt.

Måske skulle folk lige tænke sig om før de pisker en stemning op.

Idioter på facebook

Så var vi lige ovre hos svigermor til te og boller, tak for en hyggelig dag :)
Er næsten færdig med at vaske og tørre 6 maskiner tøj.
Lækker aftensmad (billede af mad)
Jeg elsker min mand, jeg er så heldig at have ham i mit liv <3

Fire eksempler på ligegyldigt pladder jeg har set på min facebookvæg på det seneste, hvorfor tror folk, at andre gider høre om ting, som er så små, at de ikke ville blive nævnt i en samtale.
Hvor arrogant skal man være, for at tro, at hele verden gider interessere sig for ens vasketøj eller svigermor. Hvor stort et ego render man rundt med, når en løbetur skal være noget alle skal informeres om og like.
Der er også de sædvanlige bølger af delinger når nogen kommer galt afsted, bliver uretfærdigt behandlet eller forsvarer de svage, ingen har noget at sige, men de deler artiklerne, for så ser det ud som om de bekymrer sig om andre.

Facebook gør, at vi som helhed, kan finde sammen på et helt nyt niveau af navlebeskueri og narcissisme, og det sjove er, at folk tror, at andre har et fantastisk liv, fordi de kun ser små øjeblikke af opstillet lykke, og tanken om "hvad de andre tænker," fylder så meget desto mere, fordi ens popularitet måles i likes og er omgående synlig og til offentlig beskuelse.
Jeg ved godt, at der flere muligheder for ikke at se de pågældende opdateringer, men det er ikke det, der er problemet, problemet er folks indstilling til hvad, der bør deles med andre.

Gør noget stort og del det.
Lad trivialiteterne blive hjemme.

GMO

I radioen hørte jeg en mand blive interviewet omkring GMO (Gene Modified Organisms), han var af den opfattelse, at genmodificerede afgrøder er en god ting, for så kan man tage de bedste ting fra planterne, gøre dem større og stærkere og fjerne de dårlige egenskaber, som fx det, der tiltrækker bestemte skadedyr. Så kan vi dyrke mere mad på mindre plads og det er en god ting, fordi vi bliver flere og flere som skal eksistere på et begrænset areal.
Han fortalte også, at genmodificering sker i naturen, fx er alle kåltyper muterede former af strandkål, som er en uspiselig plante, der vokser vildt ved vores strande.

Strandkål

Først vil jeg gerne sige, at strandkål ikke er uspiselig; en simpel googlesøgning viser, at den smager ganske udmærket og kan bruges på mange måder. Bare fordi vi ikke kan høste den i supermarkedet, betyder det ikke at den ikke kan spises.

Dernæst vil jeg gerne gøre det helt klart, at når ting i naturen udvikler sig fra en type til en anden, beholder de gerne alle de egenskaber, der skal til, for at indgå i et naturligt økosystem. Der er ikke noget, som udvikler sig til superplanter, for det giver som regel flere problemer end fordele.
Når GMO er et problem, så er det, fordi der bliver taget noget fra en plante, som gavner når det spiller sammen med plantens andre indholdsstoffer, og der bliver sat noget andet ind, som bliver dominerende i planten og derved får man ikke glæde af alle plantens dele.
Han sagde også, at de kan gøre planten mere modstandsdygtig overfor skadedyr, det er nok rigtigt, men det er de skadedyr, som angriber planten nu. De kan ikke vide, hvad de så åbner op for i stedet.
De amerikanske majsbønder, dyrker majs, som er tilsat gift for at holde insekter væk, nu er de insekter så blevet resistente overfor giften og angriber de selvsamme planter, som nu ikke har noget naturligt forsvar, men falder i hobetal. Så bliver bønderne nødt til at sprøjte markerne og taberne er os, som nu spiser sørgelige (men store) mutanter med ekstra meget gift. Velbekomme

Hvorfor hader nogle kvinder deres øjenbryn?

Det er mig en gåde, hvorfor nogle kvinder synes, at det ser pænt ud, når de barberer deres øjenbryn af og tegner nye på. Hvordan opstår tanken om, at øjenbryn skal være helt skarpe og sidde lidt højere end de gør fra naturens side? Kigger de her kvinder i spejlet og tænker: "det ser bare for fedt ud," når de er færdige?
For mig at se rejser det flere spørgsmål end noget andet. Hvordan foregår det rent praktisk? Skal det være en speciel slags farve, fx vandfast, for at de her øjenbryn ikke løber ned i øjnene når det regner eller hvis man sveder? Er det slut med at gå ud i regn og sne, eller tåge? De kan vel heller ikke dyrke motion, for når de sveder, er der ikke noget til at stoppe sveden, så den løber direkte ned i øjnene og tager måske farven med. Det er ikke heldigt, når man står midt i motionscenteret. Eller i en intimsituation.

Der er også spørgsmålet om formen, tit er de her øjenbryn meget ens og helt skarpe. Fra naturens side vil de jo være en smule forskellige og have et blødere udtryk. De fleste jeg har set, laver den berømte mågevinge og den kan få kvinder til at se meget skarpe ud, men tilter den for langt nedad ind mod midten, bliver udtrykket mere vredt, indimellem nærmest dæmonisk. Det er en kunst i sig selv, at få den til at ligge rigtigt. Andre laver den bløde bue, den er sød og naturlig?, men har en tendens til at bue for langt op, så man ender med et mere forbløffet udtryk og øjenbryn, der fylder mere vertikalt end det ses naturligt.
Jeg ville ønske, at de stakkels kvinder kunne tage den lidt med ro og lade øjenbrynene være, pluk dem lidt, farv dem, men slut fred med dem.

Parkeringståber

Hvorfor er folk så ignorante overfor deres omgivelser og så ligeglade med deres medmennesker når de parkerer. Tænker de ikke over hvor meget de er til besvær, måske kunne de lige se på jorden, genkende stregerne og tænke: "hov, her må jeg ikke parkere."
Måske skulle man i stedet for streger, bygge små forhøjninger eller sætte en pind i hvert hjørne af p-området, så var det nemmere at se. Det kunne også være det næste nye i biler; en lille lyd når man holder ved siden af båsen eller når man holder på flere pladser, tænk over det, bilfabrikanter ...

Indimellem tænker jeg, at de her mennesker bevidst prøver at være på tværs, for jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker har et meget højt idiotniveau.

Helt speciel plads, kun for idioter.

Til gengæld virkede damen, som havde parkeret midt på vejen mellem to p-områder, fuldstændig uvidende om, at hun var et kvaj.
Jeg har fundet flere, som ikke kan finde ud af kunsten at parkere.

Uhyggelige klovne

Du kommer slentrende lige så stille i dine egne tanker, du har valgt at gå igennem parken i dag for solen skinner og du kan høre masser af fugle synge. Inde i parken knaser gruset under dine sko og her og der træder du på et vissent blad. Det laver en meget tilfredsstillende knasen, som du nyder i fulde drag.
Det er lunt i dag, en af efterårets sidste lune dage, hvor solen stadig føles varm i ansigtet. Alle træer og buske fremviser et væld af stærke farver, fra en helt sart gul over orange og til en kraftig rød. Indimellem kan du dufte røgen fra en brændeovn, et klart tegn på, at temperaturen er faldet.
Lidt længere fremme kan du pludselig se et lille egern komme ned fra et træ for at lede efter nødder, du går smilende tætt

Frem springer en klovn af den mest uhyggelige slags. Hans tøj er farverigt og skoene er store, hans hår er stort og krøllet, men ansigtet er som taget ud af en gyserfilm. Han stirrer på dig med øjne, der er omgivet af sort, munden er malet rød og står åben i en snerren så man kan se de gule tænder, det hvide ansigt har en let blålig nuance, som leder tankerne hen på et lig og midt i ansigtet sidder en stor rund næse i en munter rød farve.

Din hjerne skifter omgående til reptilhjernen; "FLYGT, LØB FOR LIVET," skriger den og frigiver et væld af hormoner, deriblandt adrenalin, din krop spænder fuldstændig op, hjertet banker hurtigere og pulsen stiger.
Klovnen forsvinder lige så hurtigt som han kom frem, og du står tilbage kun med skrækken. Så opdager hjernen at faren er drevet over og slår tilbage til den "tænkende" hjerne, samtidig frigiver den en hel række velværehormoner, som en slags belønning for at have klaret den farlige situation. Kroppen slipper alle spændinger og nyder det lille kick af hormoner.

Lige der falder stressniveauet og dit humør bliver bedre, måske griner du lidt, for det var faktisk lidt fjollet.

Der er forsket i det og forskerne har fundet frem til, at kroppen gennemgår en slags stresskalibrering når vi bliver skræmte, det er så vores opgave, ikke at frygte det lille øjeblik hvor vi ikke er i fuld kontrol og lade være med at blive sure, for så nyder vi faktisk godt af at få pulsen op.

 Selvfølgelig er vi som samfund presset lige nu med nylig overstået finanskrise, mange arbejdsløse, kontanthjælpsloft, ekstra mange hjemløse og politikere, der ligesom ikke evner at stykke noget sammen, der kan tage vare på os alle, så det er svært at udvise overskud, men måske skulle vi holde lidt fri fra alle bekymringerne og finde humoren frem igen.

Og selvfølgelig er det ikke det smarteste, at klæde sig ud som klovn og forskrække andre, men sjældent er noget blevet lagt så meget for had, ikke engang dem, der smider sten ud fra motorvejsbroer bliver hadet lige så meget, og der er rent faktisk mennesker, som kommer til skade.
Klovnene spreder skræk og rædsel og det er selvfølgelig noget værre noget, men hvis man ser lidt køligt på det, er det bare drengestreger. Og måske endda lidt sjovt.

Kvalitetskontrol

Søndagsavisen havde en stor artikel, hvor de havde testet serviceniveauet i forskellige supermarkeder. Det var kun serviceniveauet i kassen, der var vigtigt og de havde opstillet forskellige kriterier for hvad der var god service. 

Det er meget vigtigt, at kassemedarbejderen smiler og siger hej og farvel, men nu er det standard i de fleste butikker, så vi tager skridtet videre og nu skal de også kunne aflæse folk; er det en der vil snakke, er det en fast kunde, som vil huskes og gerne vil have at man kommenterer på varerne, vil dem med børn have at man taler til børnene eller ej, i den dur. 
Så kassemedarbejderen er også pludselig en slags supermarkedsvært, et socialt væsen, som spreder god stemning og festøv for at vi skal huske butikken positivt og komme igen. Derudover, skal de også tjekke om vores æg er hele i bakken, før de sender dem ned ad båndet, huske at sætte elastikker om bærrene og åbne poserne så de er klar til at modtage varer.

For mig at se, er det en masse overflødigt pladder, der spilder min tid!

Når jeg går ind og handler, indgår jeg en uskreven kontrakt med butikken om, at jeg gerne vil ind og ud så hurtigt som muligt. 
Det skal være nemt at finde mine varer. De ansatte skal tjekke varerne når de ankommer, eller når de sætter dem på hylden, jeg tjekker selv mine æg, før jeg lægger dem i kurven, og hvis de sætter en kasse med elastikker i grøntafdelingen, kan folk selv komme elastikker på de bær, der har brug for det. Det gør også, at jeg ikke skal stå og bruge tid på at fjerne en masse overflødige elastikker, når jeg kommer hjem.
Ved kassen skal jeg nok selv sørge for at åbne min pose, mens kassemedarbejderen får varerne scannet ind så hurtigt som muligt og jeg skal nok skynde mig at pakke, så der er klar til den næste. Hvis jeg har behov for at tjekke min bon, gør jeg det lidt væk fra båndet, så jeg ikke opholder hele køen. 
Hvis der er spildtid hvor jeg skal stå og vente på en fummelfingret ungersvend, som ikke kan åbne posen, eller hvis jeg skal vente på, at en eller anden lige skal fortælle færdig om moster Inges benprotese, så bliver jeg irriteret. Det er ikke et cocktailparty, det er business og det skal være effektivt.

Fakta gør lidt ekstra for at vinde den her kontrol, de kommer elastikker på alt, der kan åbnes, bær, tomater, æg og andet med låg, men til gengæld flipper de helt ud hvis jeg siger "jeg har to en halv," efter de har slået min betaling ind.

Etniske danskere

Nu har jeg flere gange, i nyhederne især, hørt udtrykket etniske danskere blive brugt om danskere, og det irriterer mig umådeligt meget, for danskere er ikke etniske i deres eget land. Hvis man slår etnisk op i diverse ordbøger, er budskabet det samme; etnisk bruges som betegnelse om en gruppe mennesker, som har fælles kultur, sprog eller andet, som afviger fra det fremherskende i det land de befinder sig i.

Det betyder, at når du er dansker, tilhører du ikke en minoritetsgruppe, når du befinder dig i Danmark. De danskere, der er emigreret til USA og har bosat sig i Solvang, de kan med rette kaldes etniske danskere, men ikke dem der har valgt at blive i Danmark. De kan kun kaldes danskere!

Det mest bekymrende er, at det bliver brugt flittigt og på et tidspunkt kommer almindelige mennesker også til at bruge det, og lige pludselig er vi nødt til at ændre betydningen i ordbøgerne, fordi nogen var for dovne til at slå betydningen op, før de blæste det ud i hovedet på alle andre.

 For de dovne har jeg kopieret to tekster ind, dem kan I hygge jer lidt med.

 "Etnicitet, folkeligt tilhørsforhold, er afledt af græsk ethnikos 'vedrørende folk', afledt af ethnos 'folk'. Betegnelsen (og det deraf afledede tillægsord "etnisk") bruges dels til at udskille samfundsgrupper, der såvel selv som af andre opfattes som værende en særlig gruppe ulig andre i samfundet, det være sig af den ene eller anden årsag (udseende, livsform, herkomst), dels som et værktøj i en ideologisk (politisk, religiøs, kulturel) kamp om kontrollen over samfundsindretningen og dermed store dele af de givne levevilkår (stemmeret, valgbarhed, ret til undervisning, brug af eget sprog, lovgivning med mere). I denne sidste egenskab ligger kimen til modsætninger med andre etniske grupper i samfundet, der hidrører fra en uens opfattelse af en given etnisk gruppe hos dem, der regner sig/regnes til denne, og dem, der ikke gør – og dermed til de værdier, der forsvares og forfægtes."

"Etnisk gruppe, folkegruppe, som internt mener at dele kulturelle og evt. biologiske karakteristika, og som udefra betragtes som medlemmer af en sådan gruppe.
Betegnelsen etnisk gruppe har siden 1960'erne afløst begrebet stamme i social- og kulturvidenskaberne. Etnisk gruppe betegner i reglen grupper, som ikke har egen stat, og hvis kultur og sprog ikke deles af de dominerende grupper i den eller de stater, hvor den etniske gruppe lever. Eksempler på etniske grupper kan både være indfødte folkegrupper som fx samerne og indvandrede grupper som fx tyrker i Danmark.
En samfundsvidenskabelig definition af en etnisk gruppe indebærer, at gruppens medlemmer har et kommunikationsfællesskab og indbyrdes anerkender hinanden. Etniske grupper kan altså ikke defineres objektivt vha. race, sprog, religion eller lignende.
Politisk og i pressen bruges betegnelsen etnisk gruppe ofte om befolkningsgrupper, uanset om medlemmerne anerkender hinanden eller vedkender sig gruppens etnicitet. I denne upræcise anvendelse bliver begrebet ofte synonymt med race."

Superbrugsen.

På vores lokale superbrugs hænger et skilt hvorpå der står "kom hjem med mere, vi er billigere." Det er da dejligt, for hvem vil ikke gerne spare lidt penge hver gang de handler. Godt initiativ.
Problemet er bare, at Superbrugsen ikke er billigere. De lader bare som om!

Hver gang jeg handler i brugsen, undrer jeg mig over hvor lidt jeg får med hjem, i forhold til hvad jeg betaler, og så tjekker jeg lige bonen for at se efter fejl, men der er som regel ingen. Jeg har set andre kunder gøre det samme og hørt adskillige kommentarer fra folk, der blev forundret over, hvor dyrt det blev. Det er nærmest umuligt at handle for under 200 kr.

Jeg ved godt, at de har Xtra-mærket, men det ligner noget, som lige er kommet fra Østtyskland, og stadig er det ikke altid billigere end for eksempel Rema 1000 eller Netto. Næste trin er Coop-mærket, hvor der er lagt mere omtanke i designet, men det er også noget dyrere, så hvis man udelukkende tager Coop-ting, kommer prisen stadig op på eller over discountbutikkerne. Der er også den lille krølle, at det er ikke alt, der findes i Xtra- og Coop-mærkerne, så man er alligevel nødt til at supplere op med dyre varer.

Superbrugsen er mange ting, men billig er ikke en af dem!

Det er selvfølgelig populært at være billig, men når de prøver at komme ind på discoutmarkedet, mister de deres troværdighed, kunderne kan godt gennemskue finten, og ingen tror for alvor på det, uanset hvor mange gange det bliver sagt.

De er ikke billige, men de har mange andre gode ting, som ville være bedre at markedsføre sig med. De har mange specialiteter, de er gode til økologi, stort udvalg af frugt og grønt og så videre, de har også vigtige mangler, og måske skulle de hellere bruge tid på at sætte handler i stand med lokale bondemænd, end at foregive, at deres priser er lave.