Indkøb

Der står jeg så, i en supermarkedskø med en vogn, der er fyldt til randen og lidt over, jeg har handlet stort ind. Det har taget lang tid og nu vil jeg gerne ud og hjem, så hurtigt som muligt.

Foran mig står en dame med en vogn, hvori der er varer nok til ca. en posefuld. Hun lægger sine varer meget omhyggeligt på båndet, hun har tydeligvis en bestemt rækkefølge tingene skal ligge i og en bestemt retning de skal vende i, de skal også ligge med en bestemt side opad, og ikke altid den med stregkoden. Det kræver omhyggelighed og god tid at følge det her system.

Hun har købt fire pakker hakket kød, de har stået på kanten og ventet på, at alle de andre varer er kommet på båndet, og nu danner de bagtrop. Jeg undrer mig over hendes system, jeg er helt med på ideen om, at nogle varer venter til de andre varer er kørt, jeg lader fx chips og de små youghurter vente og indimellem frugt ud fra tungest-størst-og-mest-firkantet-først-teknikken, for det gør det lettere at pakke og de skrøbelige ting bliver ikke mast. Men kødet til sidst forstår jeg ikke.

Mine varer bliver lagt op og jeg haster ned i den anden ende, for at få dem så hurtigt ned i vognen som det er menneskeligt muligt, men hvad er nu det, nogen har efterladt en vogn midt i gangarealet. Jeg skubber til den tomme vogn med min egen, for den ser herreløs ud og jeg har travlt. Vimsende fra den anden side af kassebåndet, kommer den lille dame fra før, det er hendes vogn, hun har ikke skænket det en tanke, at hvis hun efterlod den midt i det hele, ville den stå i vejen.
Jeg får alle mine varer ned i vognen i nogenlunde god ro og orden og betaler, overfor mig står den lille dame stadig og pakker sin ene pose med varer, jeg håber hun har lagt kødet nederst denne gang. Ud med mig.

JEG BLIVER SÅ FRUSTRERET! 


Kom nu afsted, så lang tid må det ikke tage at komme igennem kassen, du er til besvær for alle omkring dig. Det der burde være, er en kasse til dem, der har al tid i verden og en til dem, der bare vil ud og videre. Den hurtige skal udstyres med den hurtigste kassemedarbejder, det skal ikke være en, der tjekker æggebakkerne eller sætter elastikker om varerne, det skal bare være bip, bip, bip og afsted, og den langsomme kan så blive betjent af en sød dame med et glimt i øjet og et smil på læben, der er tid til at småsludre på vej igennem kassen og æggene bliver tjekket.
En anden løsning, er pakkefolk, nogen, der står for enden af båndet og pakker ens varer, så bliver damens varer pakket hurtigt og effektivt, på en fornuftig måde og hun er ude af døren i rimelig tid.
Det vil spare mange mennesker for mange frustrationer.