Hundeforældre

Rigtig mange mennesker har hunde og næsten alle hundeejere elsker deres hunde. Der er også et fåtal, som behandler hundene rigtig skidt, for det er en effektiv måde at hævde sig på, men det er ikke dem jeg skriver om her.
Dem, jeg gerne vil fortælle om i dag, er de mennesker hvor det kammer over, og de får et helt specielt og bizart forhold til deres hund.

Det er dem, som på en eller anden måde er blevet forældre til hunden, på et eller andet tidspunkt har de her mennesker set en lillebitte hundehvalp komme ud af kvindens krop i en flod af regnbuer, små papirhjerter og glimmer og nu er den deres barn (hvis jeg kunne stave til den lyd jeg laver når jeg kaster op, ville jeg skrive den her).

De passer og plejer den, som var den et menneske og glemmer helt, at hunde har brug for en anden omgangstone end mennesker for at trives. Nogle af de her hunde ender med at blive seriøst forstyrrede, fordi de er forvirrede og utrygge, men ejeren forstår det bare ikke.
Det kan så give andre problemer, og jeg har hørt mange historier om hunde, der har bidt fra sig (som regel bare et nap) og så sidder der en hundeejer helt blank og siger: - nej, lille vaps, det må du da ikke, det var noget værre noget. Det forstår jeg altså ikke, det har han aldrig gjort før. Som regel smiler de også, men kun et fåtal siger undskyld, for det må da på en eller anden måde være menneskets egen skyld, ik'?

Men det er da skønt, at de elsker deres lille vaps, det er det. Hunde kan give mange gode ting til mennesker og de er også nyttige på mange områder. Man er bare som hundeejer nødt til at holde lidt igen, for det er et dyr, ikke et menneske.

Igen opkastlyde.

 Personligt opfatter jeg ikke dyr som lige så vigtige som mennesker og før I går helt i selvsving, så nej, det betyder ikke, at jeg er ond mod dyr og ja, jeg går ind for dyrevelfærd.

Hvor vigtig er din hund for dig?


Og hvordan staver man til opkastlyden, hrrrøød måske ...