Facebook igen

Jeg har stukket hånden i en hvepserede, en gal hvepserede.
Det var selvfølgelig på facebook, folk har en tendens til at glemme deres menneskefilter når de er derinde.

Det var i en gruppe hvor folk ellers har rimelig meget humor og er ret rummelige, men ikke den dag. En havde lagt et billede ind af en fyr med tatoveringer i hele ansigtet, piercinger og ansigtsudsmykning, der vil gøre det vanskeligt at spise. Personen havde så bedt de andre i gruppen om at kommentere på ham her fyren, og det gjorde de.
Han skilte sig meget ud fra det vi betragter som normalt og det kunne godt ses i folks kommentarer. Pludselig kommer den her dame på banen og begynder at svine folk til efter hver kommentar, hun var virkelig grov, så da hun lidt længere nede selv havde skrevet en kommentar, tænkte jeg, at det måtte jeg lige stoppe.

Jeg er ikke uenig med damen, faktisk synes jeg ikke det er i orden at lægge billeder på nettet af andre, kun med det formål at nedgøre dem, det er også ulovligt, men det er en anden snak, og måden hun gjorde det på, var bare ikke i orden.

Jeg ville ikke kunne gengive samtalen og yde den retfærdighed, så jeg har selvfølgelig taget screenshots, jeg har den sorte og damen er orange.

 

Hun lægger ud med en masse smileyer, så ved første blik ser det venligt ud, men hun hugger lige fra starten og kommer en smule på afveje.

Jeg prøver også med smileyer, bare for at holde den gode tone og så prøver jeg at få hende tilbage på sporet, før hun stikker helt af.

Nu kan jeg godt se, at vi ikke kommer nogen vegne, jeg prøver at runde debatten af, men hun er slet ikke færdig og nu har jeg vist også fornærmet hende, for hun flipper lidt ud.

Indrømmet, jeg røg lige i med begge ben, men hun blev ved med det billede og jeg var nødt til at fortælle hende, at det kom fra hende selv ...

Sagde damen lige, at jeg er skør? Jeg stopper debatten her selvom jeg har en overvældende trang til at prøve at få hende til at forstå.

Er jeg helt gal på den?

Hundeforældre

Rigtig mange mennesker har hunde og næsten alle hundeejere elsker deres hunde. Der er også et fåtal, som behandler hundene rigtig skidt, for det er en effektiv måde at hævde sig på, men det er ikke dem jeg skriver om her.
Dem, jeg gerne vil fortælle om i dag, er de mennesker hvor det kammer over, og de får et helt specielt og bizart forhold til deres hund.

Det er dem, som på en eller anden måde er blevet forældre til hunden, på et eller andet tidspunkt har de her mennesker set en lillebitte hundehvalp komme ud af kvindens krop i en flod af regnbuer, små papirhjerter og glimmer og nu er den deres barn (hvis jeg kunne stave til den lyd jeg laver når jeg kaster op, ville jeg skrive den her).

De passer og plejer den, som var den et menneske og glemmer helt, at hunde har brug for en anden omgangstone end mennesker for at trives. Nogle af de her hunde ender med at blive seriøst forstyrrede, fordi de er forvirrede og utrygge, men ejeren forstår det bare ikke.
Det kan så give andre problemer, og jeg har hørt mange historier om hunde, der har bidt fra sig (som regel bare et nap) og så sidder der en hundeejer helt blank og siger: - nej, lille vaps, det må du da ikke, det var noget værre noget. Det forstår jeg altså ikke, det har han aldrig gjort før. Som regel smiler de også, men kun et fåtal siger undskyld, for det må da på en eller anden måde være menneskets egen skyld, ik'?

Men det er da skønt, at de elsker deres lille vaps, det er det. Hunde kan give mange gode ting til mennesker og de er også nyttige på mange områder. Man er bare som hundeejer nødt til at holde lidt igen, for det er et dyr, ikke et menneske.

Igen opkastlyde.

 Personligt opfatter jeg ikke dyr som lige så vigtige som mennesker og før I går helt i selvsving, så nej, det betyder ikke, at jeg er ond mod dyr og ja, jeg går ind for dyrevelfærd.

Hvor vigtig er din hund for dig?


Og hvordan staver man til opkastlyden, hrrrøød måske ...