Uddannelsesloft

Jeg skriver det lige igen; uddannelsesloft ... helt firkantet betyder det: der er grænser for hvor meget du må uddanne dig. Og det er lige hvad der er, ikke endnu, men meget snart.
På engelsk findes et rigtig godt udtryk: brain fart (hjerneprut), det betyder, at man glemmer at tænke sig om og derfor siger eller gør noget åndssvagt. Og det er lige præcis det, der er sket for regeringen i denne sag, en massiv brain fart.

Vi hører meget om, at de studerende skal skynde sig at komme igennem deres uddannelser, de bliver endda belønnet økonomisk, så de kan komme ud og arbejde, nu må de så også kun tage én uddannelse, selvom der er snak om, at hvis man vil betale selv, kan man tage en til, men jeg behøver vel ikke forklare hvor håbløst det er.
Der er også meget snak om folkeskolerne, som i den grad er gået fra ringe til udpræget ringe med den nye reform og flere børn bliver tabt, fordi skolerne ikke magter at løfte opgaven med at differentiere undervisningen, så alle eleverne bliver tilgodeset.

Alligevel har vi den frækhed, at kalde os et videnssamfund, vi ved noget, vores vigtigste eksport er viden ... og bacon.
Vi må gå ud fra, at dem der sidder i toppen godt ved, at vi har hængt vores ry på én knage, nemlig den knage, der står viden på, men alligevel står de og piller ved skruerne, "den ene skrue er løs, gad vist om der sker noget hvis vi piller den ud."

Svaret er JA! 

Ja, der sker noget hvis I piller den ud, knagen svinger ned og måske falder ryet på gulvet, måske bliver det hængende, vi ved det ikke, men vi ved, at der går ikke lang tid før hele knagen med resten af vores ry falder ned med et brag og hvad har vi så. Intet, det er hvad vi har.

Jeg ved godt, at lige nu sidder der en og siger: "men det er jo for at stoppe uddannelseshopperne ..." og til det vil jeg bare sige stop nu dig selv, du er en idiot at høre på, det handler ikke om uddannelseshoppere, det handler om penge og om at udhule velfærdssystemet, så der bliver indført brugerbetaling samtidig med høje skatter.
Det gør man ved at de gratis ting bliver så ringe, at vi vælger selv at betale for noget bedre, som fx privatskoler, privathospitaler osv.

Men tilbage til uddannelsesloftet, det er verdens dårligste ide og det vil skabe større social ulighed, for det er kun folk med penge, der så kommer til at få de uddannelser, som kræver at man læser videre på en ny uddannelse, eller at man har en lignede uddannelse, så man kan komme ind på kvote 2.
De fattige (som vi jo ikke har i Danmark, fordi regeringen ikke vil fastsætte en fattigdomsgrænse) mister fuldstændig retten til højere uddannelse, men hvem tager sig af det, vi skal jo også have nogen til at gøre rent og til at samle skrald op.

Indkøb

Der står jeg så, i en supermarkedskø med en vogn, der er fyldt til randen og lidt over, jeg har handlet stort ind. Det har taget lang tid og nu vil jeg gerne ud og hjem, så hurtigt som muligt.

Foran mig står en dame med en vogn, hvori der er varer nok til ca. en posefuld. Hun lægger sine varer meget omhyggeligt på båndet, hun har tydeligvis en bestemt rækkefølge tingene skal ligge i og en bestemt retning de skal vende i, de skal også ligge med en bestemt side opad, og ikke altid den med stregkoden. Det kræver omhyggelighed og god tid at følge det her system.

Hun har købt fire pakker hakket kød, de har stået på kanten og ventet på, at alle de andre varer er kommet på båndet, og nu danner de bagtrop. Jeg undrer mig over hendes system, jeg er helt med på ideen om, at nogle varer venter til de andre varer er kørt, jeg lader fx chips og de små youghurter vente og indimellem frugt ud fra tungest-størst-og-mest-firkantet-først-teknikken, for det gør det lettere at pakke og de skrøbelige ting bliver ikke mast. Men kødet til sidst forstår jeg ikke.

Mine varer bliver lagt op og jeg haster ned i den anden ende, for at få dem så hurtigt ned i vognen som det er menneskeligt muligt, men hvad er nu det, nogen har efterladt en vogn midt i gangarealet. Jeg skubber til den tomme vogn med min egen, for den ser herreløs ud og jeg har travlt. Vimsende fra den anden side af kassebåndet, kommer den lille dame fra før, det er hendes vogn, hun har ikke skænket det en tanke, at hvis hun efterlod den midt i det hele, ville den stå i vejen.
Jeg får alle mine varer ned i vognen i nogenlunde god ro og orden og betaler, overfor mig står den lille dame stadig og pakker sin ene pose med varer, jeg håber hun har lagt kødet nederst denne gang. Ud med mig.

JEG BLIVER SÅ FRUSTRERET! 


Kom nu afsted, så lang tid må det ikke tage at komme igennem kassen, du er til besvær for alle omkring dig. Det der burde være, er en kasse til dem, der har al tid i verden og en til dem, der bare vil ud og videre. Den hurtige skal udstyres med den hurtigste kassemedarbejder, det skal ikke være en, der tjekker æggebakkerne eller sætter elastikker om varerne, det skal bare være bip, bip, bip og afsted, og den langsomme kan så blive betjent af en sød dame med et glimt i øjet og et smil på læben, der er tid til at småsludre på vej igennem kassen og æggene bliver tjekket.
En anden løsning, er pakkefolk, nogen, der står for enden af båndet og pakker ens varer, så bliver damens varer pakket hurtigt og effektivt, på en fornuftig måde og hun er ude af døren i rimelig tid.
Det vil spare mange mennesker for mange frustrationer.

Curlingforældre

Vi har en kvinde på vejen, som gør alt for sine børn. Ikke som i gør alt på den søde puttemorsmåde, men som i at hun gør ALT for dem.

Den yngste hun har er ni og han bliver kørt i skole hver morgen og hentet hver eftermiddag i bil. Der er mindre end en kilometer til skolen, det tager hende ca. 30 sekunder at køre derhen, åbne døren, ud med drengen, lukke døren og 30 sekunder hjem igen. På de kolde morgener tager det længere tid at skrabe is end at aflevere drengen. Hvis han skulle cykle selv, er der stier hele vejen, så han behøver ikke på noget tidspunkt at krydse en vej, og stierne er nyasfalterede, så han kan frit vælge mellem sin fine nye cykel, sine fine nye rulleskøjter eller et af hans mange løbehjul.

For at være fair, har jeg set ham cykle i skole selv, med sin mor bagefter i bil med tasken og jeg har set ham gå hjem fra skole, med sin mor, som bar tasken og gymnastiktøjet. Så han kan godt, han behøver bare ikke.

 

Jeg ved godt, at det er grænseoverskridende, at give de små pus deres selvstændighed, men hvilken slags mand bliver han, når hans mor gør alt for ham. Hvordan skal han nogensinde lære at klare sig selv, når han ikke behøver at røre en finger.

Som forælder er det den mest tåbelige fejl at begå, det er dit job at sørge for, at poden bliver klædt på til livet, hvis han ikke lærer det, har han tabt på forhånd. 

Giv slip, tag et skridt tilbage og se hvor godt den lille fyr klarer sig, når han får lov.

Spirit cooking

I slutningen af den amerikanske valgkamp hørte jeg en kvinde udtale, at Hillary Clinton havde deltaget i spirit cooking. Ifølge damen, var spirit cooking et satanisk ritual, hvor man blander forskellige kropsvæsker og skriver på væggene for at forbande andre mennesker.
Jeg tænkte mange ting da jeg hørte det, men ikke noget, der kom i nærheden af den forfærdelse hun tydeligvis følte, det eneste forfærdelige jeg umiddelbart kunne se, var den massive dumhed hun udviste.

Hun var kristen på den der måde, hvor hun var overbevist om, at dem, der ikke er kristne er fortabte, og skal tilbringe evigheden i skærsilden. Hun var overbevist om, at satanisme har sin berettigelse som trosretning, og ikke bare noget, som usikre unge leger med, fordi de ikke ved hvem de er.

Hendes urokkelige tro på, at man kan forbande andre mennesker ved hjælp af kropsvæsker og ord er ignorant på et plan, hvor man kan undre sig over hvordan hun kan fungere i verden.
Og det er ikke kun et spørgsmål om tro, i mange tusind år har folk prøvet at kaste forhekselser over andre uden resultat. I vore dage bør voksne mennesker ikke tro på sådan noget, og hvis de gør, så skal de holde det for sig selv.

En hurtig søgning på spirit cooking, afslører, at der rent faktisk er tale om et stykke performance art udført af en jugoslavisk kunstner ved navn Marina Abramivic, der er ikke noget magisk eller satanisk ved det, det er bare lidt underligt.

Måske skulle folk lige tænke sig om før de pisker en stemning op.

Idioter på facebook

Så var vi lige ovre hos svigermor til te og boller, tak for en hyggelig dag :)
Er næsten færdig med at vaske og tørre 6 maskiner tøj.
Lækker aftensmad (billede af mad)
Jeg elsker min mand, jeg er så heldig at have ham i mit liv <3

Fire eksempler på ligegyldigt pladder jeg har set på min facebookvæg på det seneste, hvorfor tror folk, at andre gider høre om ting, som er så små, at de ikke ville blive nævnt i en samtale.
Hvor arrogant skal man være, for at tro, at hele verden gider interessere sig for ens vasketøj eller svigermor. Hvor stort et ego render man rundt med, når en løbetur skal være noget alle skal informeres om og like.
Der er også de sædvanlige bølger af delinger når nogen kommer galt afsted, bliver uretfærdigt behandlet eller forsvarer de svage, ingen har noget at sige, men de deler artiklerne, for så ser det ud som om de bekymrer sig om andre.

Facebook gør, at vi som helhed, kan finde sammen på et helt nyt niveau af navlebeskueri og narcissisme, og det sjove er, at folk tror, at andre har et fantastisk liv, fordi de kun ser små øjeblikke af opstillet lykke, og tanken om "hvad de andre tænker," fylder så meget desto mere, fordi ens popularitet måles i likes og er omgående synlig og til offentlig beskuelse.
Jeg ved godt, at der flere muligheder for ikke at se de pågældende opdateringer, men det er ikke det, der er problemet, problemet er folks indstilling til hvad, der bør deles med andre.

Gør noget stort og del det.
Lad trivialiteterne blive hjemme.