Kvalitetskontrol

Søndagsavisen havde en stor artikel, hvor de havde testet serviceniveauet i forskellige supermarkeder. Det var kun serviceniveauet i kassen, der var vigtigt og de havde opstillet forskellige kriterier for hvad der var god service. 

Det er meget vigtigt, at kassemedarbejderen smiler og siger hej og farvel, men nu er det standard i de fleste butikker, så vi tager skridtet videre og nu skal de også kunne aflæse folk; er det en der vil snakke, er det en fast kunde, som vil huskes og gerne vil have at man kommenterer på varerne, vil dem med børn have at man taler til børnene eller ej, i den dur. 
Så kassemedarbejderen er også pludselig en slags supermarkedsvært, et socialt væsen, som spreder god stemning og festøv for at vi skal huske butikken positivt og komme igen. Derudover, skal de også tjekke om vores æg er hele i bakken, før de sender dem ned ad båndet, huske at sætte elastikker om bærrene og åbne poserne så de er klar til at modtage varer.

For mig at se, er det en masse overflødigt pladder, der spilder min tid!

Når jeg går ind og handler, indgår jeg en uskreven kontrakt med butikken om, at jeg gerne vil ind og ud så hurtigt som muligt. 
Det skal være nemt at finde mine varer. De ansatte skal tjekke varerne når de ankommer, eller når de sætter dem på hylden, jeg tjekker selv mine æg, før jeg lægger dem i kurven, og hvis de sætter en kasse med elastikker i grøntafdelingen, kan folk selv komme elastikker på de bær, der har brug for det. Det gør også, at jeg ikke skal stå og bruge tid på at fjerne en masse overflødige elastikker, når jeg kommer hjem.
Ved kassen skal jeg nok selv sørge for at åbne min pose, mens kassemedarbejderen får varerne scannet ind så hurtigt som muligt og jeg skal nok skynde mig at pakke, så der er klar til den næste. Hvis jeg har behov for at tjekke min bon, gør jeg det lidt væk fra båndet, så jeg ikke opholder hele køen. 
Hvis der er spildtid hvor jeg skal stå og vente på en fummelfingret ungersvend, som ikke kan åbne posen, eller hvis jeg skal vente på, at en eller anden lige skal fortælle færdig om moster Inges benprotese, så bliver jeg irriteret. Det er ikke et cocktailparty, det er business og det skal være effektivt.

Fakta gør lidt ekstra for at vinde den her kontrol, de kommer elastikker på alt, der kan åbnes, bær, tomater, æg og andet med låg, men til gengæld flipper de helt ud hvis jeg siger "jeg har to en halv," efter de har slået min betaling ind.

Etniske danskere

Nu har jeg flere gange, i nyhederne især, hørt udtrykket etniske danskere blive brugt om danskere, og det irriterer mig umådeligt meget, for danskere er ikke etniske i deres eget land. Hvis man slår etnisk op i diverse ordbøger, er budskabet det samme; etnisk bruges som betegnelse om en gruppe mennesker, som har fælles kultur, sprog eller andet, som afviger fra det fremherskende i det land de befinder sig i.

Det betyder, at når du er dansker, tilhører du ikke en minoritetsgruppe, når du befinder dig i Danmark. De danskere, der er emigreret til USA og har bosat sig i Solvang, de kan med rette kaldes etniske danskere, men ikke dem der har valgt at blive i Danmark. De kan kun kaldes danskere!

Det mest bekymrende er, at det bliver brugt flittigt og på et tidspunkt kommer almindelige mennesker også til at bruge det, og lige pludselig er vi nødt til at ændre betydningen i ordbøgerne, fordi nogen var for dovne til at slå betydningen op, før de blæste det ud i hovedet på alle andre.

 For de dovne har jeg kopieret to tekster ind, dem kan I hygge jer lidt med.

 "Etnicitet, folkeligt tilhørsforhold, er afledt af græsk ethnikos 'vedrørende folk', afledt af ethnos 'folk'. Betegnelsen (og det deraf afledede tillægsord "etnisk") bruges dels til at udskille samfundsgrupper, der såvel selv som af andre opfattes som værende en særlig gruppe ulig andre i samfundet, det være sig af den ene eller anden årsag (udseende, livsform, herkomst), dels som et værktøj i en ideologisk (politisk, religiøs, kulturel) kamp om kontrollen over samfundsindretningen og dermed store dele af de givne levevilkår (stemmeret, valgbarhed, ret til undervisning, brug af eget sprog, lovgivning med mere). I denne sidste egenskab ligger kimen til modsætninger med andre etniske grupper i samfundet, der hidrører fra en uens opfattelse af en given etnisk gruppe hos dem, der regner sig/regnes til denne, og dem, der ikke gør – og dermed til de værdier, der forsvares og forfægtes."

"Etnisk gruppe, folkegruppe, som internt mener at dele kulturelle og evt. biologiske karakteristika, og som udefra betragtes som medlemmer af en sådan gruppe.
Betegnelsen etnisk gruppe har siden 1960'erne afløst begrebet stamme i social- og kulturvidenskaberne. Etnisk gruppe betegner i reglen grupper, som ikke har egen stat, og hvis kultur og sprog ikke deles af de dominerende grupper i den eller de stater, hvor den etniske gruppe lever. Eksempler på etniske grupper kan både være indfødte folkegrupper som fx samerne og indvandrede grupper som fx tyrker i Danmark.
En samfundsvidenskabelig definition af en etnisk gruppe indebærer, at gruppens medlemmer har et kommunikationsfællesskab og indbyrdes anerkender hinanden. Etniske grupper kan altså ikke defineres objektivt vha. race, sprog, religion eller lignende.
Politisk og i pressen bruges betegnelsen etnisk gruppe ofte om befolkningsgrupper, uanset om medlemmerne anerkender hinanden eller vedkender sig gruppens etnicitet. I denne upræcise anvendelse bliver begrebet ofte synonymt med race."

Superbrugsen.

På vores lokale superbrugs hænger et skilt hvorpå der står "kom hjem med mere, vi er billigere." Det er da dejligt, for hvem vil ikke gerne spare lidt penge hver gang de handler. Godt initiativ.
Problemet er bare, at Superbrugsen ikke er billigere. De lader bare som om!

Hver gang jeg handler i brugsen, undrer jeg mig over hvor lidt jeg får med hjem, i forhold til hvad jeg betaler, og så tjekker jeg lige bonen for at se efter fejl, men der er som regel ingen. Jeg har set andre kunder gøre det samme og hørt adskillige kommentarer fra folk, der blev forundret over, hvor dyrt det blev. Det er nærmest umuligt at handle for under 200 kr.

Jeg ved godt, at de har Xtra-mærket, men det ligner noget, som lige er kommet fra Østtyskland, og stadig er det ikke altid billigere end for eksempel Rema 1000 eller Netto. Næste trin er Coop-mærket, hvor der er lagt mere omtanke i designet, men det er også noget dyrere, så hvis man udelukkende tager Coop-ting, kommer prisen stadig op på eller over discountbutikkerne. Der er også den lille krølle, at det er ikke alt, der findes i Xtra- og Coop-mærkerne, så man er alligevel nødt til at supplere op med dyre varer.

Superbrugsen er mange ting, men billig er ikke en af dem!

Det er selvfølgelig populært at være billig, men når de prøver at komme ind på discoutmarkedet, mister de deres troværdighed, kunderne kan godt gennemskue finten, og ingen tror for alvor på det, uanset hvor mange gange det bliver sagt.

De er ikke billige, men de har mange andre gode ting, som ville være bedre at markedsføre sig med. De har mange specialiteter, de er gode til økologi, stort udvalg af frugt og grønt og så videre, de har også vigtige mangler, og måske skulle de hellere bruge tid på at sætte handler i stand med lokale bondemænd, end at foregive, at deres priser er lave.