søndag den 25. juni 2017

Trafikegoister

Jeg har navngivet et nyt folkefærd. Eller ... de er jo ikke nye, jeg synes bare der er kommet flere af dem, eller også har de valgt altid at centrere sig om mig. Uanset grunden møder jeg dem oftere og oftere. Jeg kalder dem trafikegoisterne.
Jeg har ikke rigtig noget statistisk materiale over hvem denne gruppe indeholder flest af, for jeg får ikke set dem alle, jeg kan dog fortælle, at ældre mænd udgør en stor del af lagkagen.

I kender dem sikkert godt, det er dem, som føler ret til at være forrest, uagtet at de kører langsommere end alle andre og skaber både køer og irritation. Når du ser en bil på landevejen (eksempelvis), som trækker en lang hale efter sig, så kan det meget vel være en trafikegoist.

Lad mig give et eksempel: jeg kommer kørende på landevejen en dag med de tilladte 80 i timen, lidt længere fremme er der en sidevej og der kommer en bil til syne. Min første tanke er: han venter nok de fire sekunder det tager for mig at passere. Min næste tanke er: FUUUCK, mens jeg tramper bremsen i bund for at nå at stoppe for den rare ældre herre, som af en eller anden grund føler, at han har mest ret til at køre forrest. Han lægger stilen fint ved bagefter at vælge kun at køre 60. Vi må stadig køre 80.


Det samme sker i rundkørsler, trafikegoisterne skynder sig at dreje ud foran hvem der måtte komme, for kun at ligge og spærre. Der er ingen logisk grund til det, de vil bare først.
Men den allerværste trafikegoist er ham, eller hende, som kører et stykke under fartgrænsen og ligger og hygger sig med at bygge en længere og længere hale af biler, indtil dem bagved kan overhale, så kan det nok være, at der kommer fart over feltet, for de VIL køre forrest og de skyr ingen midler. Når det så ikke er muligt at overhale længere, enten på grund af vejens beskaffenhed eller modkørende, sænker trafikegoisten farten igen.


 Det er kun de allermodigste, som kan overhale en trafikegoist.