tirsdag den 15. november 2016

GMO

I radioen hørte jeg en mand blive interviewet omkring GMO (Gene Modified Organisms), han var af den opfattelse, at genmodificerede afgrøder er en god ting, for så kan man tage de bedste ting fra planterne, gøre dem større og stærkere og fjerne de dårlige egenskaber, som fx det, der tiltrækker bestemte skadedyr. Så kan vi dyrke mere mad på mindre plads og det er en god ting, fordi vi bliver flere og flere som skal eksistere på et begrænset areal.
Han fortalte også, at genmodificering sker i naturen, fx er alle kåltyper muterede former af strandkål, som er en uspiselig plante, der vokser vildt ved vores strande.

Strandkål


Først vil jeg gerne sige, at strandkål ikke er uspiselig; en simpel googlesøgning viser, at den smager ganske udmærket og kan bruges på mange måder. Bare fordi vi ikke kan høste den i supermarkedet, betyder det ikke at den ikke kan spises.

Dernæst vil jeg gerne gøre det helt klart, at når ting i naturen udvikler sig fra en type til en anden, beholder de gerne alle de egenskaber, der skal til, for at indgå i et naturligt økosystem. Der er ikke noget, som udvikler sig til superplanter, for det giver som regel flere problemer end fordele.
Når GMO er et problem, så er det, fordi der bliver taget noget fra en plante, som gavner når det spiller sammen med plantens andre indholdsstoffer, og der bliver sat noget andet ind, som bliver dominerende i planten og derved får man ikke glæde af alle plantens dele.
Han sagde også, at de kan gøre planten mere modstandsdygtig overfor skadedyr, det er nok rigtigt, men det er de skadedyr, som angriber planten nu. De kan ikke vide, hvad de så åbner op for i stedet.
De amerikanske majsbønder, dyrker majs, som er tilsat gift for at holde insekter væk, nu er de insekter så blevet resistente overfor giften og angriber de selvsamme planter, som nu ikke har noget naturligt forsvar, men falder i hobetal. Så bliver bønderne nødt til at sprøjte markerne og taberne er os, som nu spiser sørgelige (men store) mutanter med ekstra meget gift. Velbekomme


mandag den 14. november 2016

Hvorfor hader nogle kvinder deres øjenbryn?

Det er mig en gåde, hvorfor nogle kvinder synes, at det ser pænt ud, når de barberer deres øjenbryn af og tegner nye på. Hvordan opstår tanken om, at øjenbryn skal være helt skarpe og sidde lidt højere end de gør fra naturens side? Kigger de her kvinder i spejlet og tænker: "det ser bare for fedt ud," når de er færdige?
For mig at se rejser det flere spørgsmål end noget andet. Hvordan foregår det rent praktisk? Skal det være en speciel slags farve, fx vandfast, for at de her øjenbryn ikke løber ned i øjnene når det regner eller hvis man sveder? Er det slut med at gå ud i regn og sne, eller tåge? De kan vel heller ikke dyrke motion, for når de sveder, er der ikke noget til at stoppe sveden, så den løber direkte ned i øjnene og tager måske farven med. Det er ikke heldigt, når man står midt i motionscenteret. Eller i en intimsituation.


Der er også spørgsmålet om formen, tit er de her øjenbryn meget ens og helt skarpe. Fra naturens side vil de jo være en smule forskellige og have et blødere udtryk. De fleste jeg har set, laver den berømte mågevinge og den kan få kvinder til at se meget skarpe ud, men tilter den for langt nedad ind mod midten, bliver udtrykket mere vredt, indimellem nærmest dæmonisk. Det er en kunst i sig selv, at få den til at ligge rigtigt. Andre laver den bløde bue, den er sød og naturlig?, men har en tendens til at bue for langt op, så man ender med et mere forbløffet udtryk og øjenbryn, der fylder mere vertikalt end det ses naturligt.
Jeg ville ønske, at de stakkels kvinder kunne tage den lidt med ro og lade øjenbrynene være, pluk dem lidt, farv dem, men slut fred med dem.

lørdag den 12. november 2016

Parkeringståber

Hvorfor er folk så ignorante overfor deres omgivelser og så ligeglade med deres medmennesker når de parkerer. Tænker de ikke over hvor meget de er til besvær, måske kunne de lige se på jorden, genkende stregerne og tænke: "hov, her må jeg ikke parkere."
Måske skulle man i stedet for streger, bygge små forhøjninger eller sætte en pind i hvert hjørne af p-området, så var det nemmere at se. Det kunne også være det næste nye i biler; en lille lyd når man holder ved siden af båsen eller når man holder på flere pladser, tænk over det, bilfabrikanter ...

Indimellem tænker jeg, at de her mennesker bevidst prøver at være på tværs, for jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker har et meget højt idiotniveau.

Helt speciel plads, kun for idioter.

Til gengæld virkede damen, som havde parkeret midt på vejen mellem to p-områder, fuldstændig uvidende om, at hun var et kvaj.
Jeg har fundet flere, som ikke kan finde ud af kunsten at parkere.

torsdag den 3. november 2016

Uhyggelige klovne



Du kommer slentrende lige så stille i dine egne tanker, du har valgt at gå igennem parken i dag for solen skinner og du kan høre masser af fugle synge. Inde i parken knaser gruset under dine sko og her og der træder du på et vissent blad. Det laver en meget tilfredsstillende knasen, som du nyder i fulde drag.
Det er lunt i dag, en af efterårets sidste lune dage, hvor solen stadig føles varm i ansigtet. Alle træer og buske fremviser et væld af stærke farver, fra en helt sart gul over orange og til en kraftig rød. Indimellem kan du dufte røgen fra en brændeovn, et klart tegn på, at temperaturen er faldet.
Lidt længere fremme kan du pludselig se et lille egern komme ned fra et træ for at lede efter nødder, du går smilende tætt

Frem springer en klovn af den mest uhyggelige slags. Hans tøj er farverigt og skoene er store, hans hår er stort og krøllet, men ansigtet er som taget ud af en gyserfilm. Han stirrer på dig med øjne, der er omgivet af sort, munden er malet rød og står åben i en snerren så man kan se de gule tænder, det hvide ansigt har en let blålig nuance, som leder tankerne hen på et lig og midt i ansigtet sidder en stor rund næse i en munter rød farve.

Din hjerne skifter omgående til reptilhjernen; "FLYGT, LØB FOR LIVET," skriger den og frigiver et væld af hormoner, deriblandt adrenalin, din krop spænder fuldstændig op, hjertet banker hurtigere og pulsen stiger.
Klovnen forsvinder lige så hurtigt som han kom frem, og du står tilbage kun med skrækken. Så opdager hjernen at faren er drevet over og slår tilbage til den "tænkende" hjerne, samtidig frigiver den en hel række velværehormoner, som en slags belønning for at have klaret den farlige situation. Kroppen slipper alle spændinger og nyder det lille kick af hormoner.

Lige der falder stressniveauet og dit humør bliver bedre, måske griner du lidt, for det var faktisk lidt fjollet.

Der er forsket i det og forskerne har fundet frem til, at kroppen gennemgår en slags stresskalibrering når vi bliver skræmte, det er så vores opgave, ikke at frygte det lille øjeblik hvor vi ikke er i fuld kontrol og lade være med at blive sure, for så nyder vi faktisk godt af at få pulsen op.

 Selvfølgelig er vi som samfund presset lige nu med nylig overstået finanskrise, mange arbejdsløse, kontanthjælpsloft, ekstra mange hjemløse og politikere, der ligesom ikke evner at stykke noget sammen, der kan tage vare på os alle, så det er svært at udvise overskud, men måske skulle vi holde lidt fri fra alle bekymringerne og finde humoren frem igen.

Og selvfølgelig er det ikke det smarteste, at klæde sig ud som klovn og forskrække andre, men sjældent er noget blevet lagt så meget for had, ikke engang dem, der smider sten ud fra motorvejsbroer bliver hadet lige så meget, og der er rent faktisk mennesker, som kommer til skade.
Klovnene spreder skræk og rædsel og det er selvfølgelig noget værre noget, men hvis man ser lidt køligt på det, er det bare drengestreger. Og måske endda lidt sjovt.